Når du indgår en entreprisekontrakt, så erhverver du en bolig (eller en større ombygning af din ejendom), der ikke står færdig endnu. Du kan alene forholde dig til bygningstegninger, projekteringsmateriale mv.
Der er derfor en hel del ubekendte faktorer. Det er derfor særdeles vigtigt, at undersøge, hvordan entreprenøren forholder sig til mangelhåndtering, byggeriets forsinkelse mv. Det skal være klart reguleret i entreprisekontrakten, så du ved, hvor du står, hvis boligen viser sig ikke at leve op til det aftalte.
Der kan opstå mange overraskelser i byggeprocessen, hvorfor det er en fordel, at aftalegrundlaget er afstemt, så man kender sine muligheder, såfremt der måtte opstå uenigheder undervejs.
Din Boligadvokat sætter stor ære i at være tilgængelig, så du kan ringe os op når som helst undervejs i processen.
Vores pris er fast, der kommer derfor ikke uventede ekstraomkostninger oveni.
Kontakt os, og vi hjælper dig sikkert i mål.